viften.dk

Koncerter, Biograf, Teater, Comedy

Rødovre Rådhusplads
Rødovre Parkvej 130
2610 Rødovre
36 70 45 00

Musikkens Afkroge udforskes til efteråret – elektroniske troldmænd, jazz og verdensmusik

Musikkens Afkroge er et splinternyt format, som forener talks og viden med koncerter af højeste kvalitet. 
Viften og AOF Rødovre er blandt foregangsmændene, som vil formidle musikkens krinkelkroge og nicheprægede genrer ud til det almindelige publikum. For til koncert- og talkrækken med tre arrangementer henover efteråret præsenteres jazz, verdensmusik og elektronisk musik på en helt ny måde, hvor man som publikum kommer med helt ind i maskinrummet og garanteres en storslået musikalsk oplevelse! Alle kunstnere og oplægsholdere er nemlig håndplukket af Danmarks førende genreorganisationer indenfor jazz, world og elektronisk musik, og arrangementsrækken er i øvrigt det første af sin slags i Danmark.

Fra jazzens mangfoldige hjørne kommer én af Danmarks førende jazz-radiostemmer fra P8 Jazz, Naya Buric og fører taktstokken. Hun vil lede en opdagelsesrejse igennem jazzen og give et unikt indblik i den diversitet, som jazzen rummer og spille op til debat. Jazzens musikalske udvikling krydres undervejs med livefortolkninger af Christina Dahl kvartet. Musikkens anføres af suveræne saxofonist Christina Dahl og kvartetten består yderligere af den anerkendte guitarist Niclas Knudsen, basvirtuosen Jesper Lundgaard og højprofilerede Jeppe Gram på trommer.

Arrangementsrækken byder også elektroniske troldmænd inden for på spillestedet.  For hvad er elektronisk musik egentlig, når det kommer til stykket? Det giver det internationalt anerkendte Kopenhagen Laptop Orchestra deres bud på. Der vil blive snakket om den elektroniske genre og spillet live på alle knapper. Musikken står på skuldrene af såvel free-jazz, klassiske kompositioner og det elektroniske ophav, og den er for alle - også dem som aldrig har drømt om at høre elektronisk musik!  Bliv beriget med nye indsigter og fantastisk musik - som publikum sætter sit præg på. For musikken skabes live - og kan kun opleves denne ene gang. 

De musikalske afkroge rummer ligeledes verdensmusikken. Der er lagt op til en jordomrejse i toner, når Danish Music Award World vinder, Carl Prisens komponistvinder og seksstjernede anmelderdarling Rune Thorsteinsson gæster Viften.
Kom med ud på en spændende ekspedition med hans Global Compositions.  Oplev og diskuter dette øjebliksbillede af en global verden og dens musikalske mangfoldighed - fra gumboot dansere fra Johannesburg, meditationsmusik fra Kathmandu til improviseret grottekoncert på Færøerne.

Elektroniske troldmænd 
Viften, Rødovre Parkvej 130, 2610 Rødovre
Søndag d. 10/9 kl. 15-17

Alt det Jazz
Viften, Rødovre Parkvej 130, 2610 Rødovre
Mandag d. 2/10 kl. 19-21

Jordomrejse i toner
Viften, Rødovre Parkvej 130, 2610 Rødovre
Mandag d. 6/11 kl. 19-21

Samlet pris: 3 aftener med musik og talks for KUN 150 kr. 
Køb billet her

*Eventuelt overskydende billetter kan købes i døren på Viften til det pågældende arrangement. 
Musikkens Afkroge præsenteres i samarbejde med Gimle, Musikmetropol, JazzDanmark, TEMPI og Strøm og AOF Roskilde og er et tværregionalt projekt mellem Roskilde, Køge og Rødovre.