viften.dk

Koncerter, Biograf, Teater, Comedy

Rødovre Rådhusplads
Rødovre Parkvej 130
2610 Rødovre
36 70 45 00

Jazz under åben himmel 2017


Igen i år kan Viften præsentere ’Jazz under åben himmel’ på Rødovre Rådhusplads!
Der er gratis adgang og jazz for hele familien. På plakaten er Swing- og mainstreamjazz leveret af gode danske orkestre. 
Familiejazz med rytmer børn kan danse til samt sjov og spas for børnene med gratis hoppeborg, balloner mm.
Vi sælger mad og drikke på pladsen. Som sædvanligt har vores caféchef fundet den store grill frem og derudover bliver der solgt Tuborg, saft fra Bornholms Mosteri, Hansen Is og meget mere.
Skulle vejrguderne ikke være med os, så rykker vi bare festen indenfor.

Vi starter fredag den 7. juli kl. 12 med South Coast Stompers + special guest Marilyn T. Keller efterfulgt kl. 15 af  Jesper Thilo og hans Quintet.
Lørdag lægger vi ud med familiejazz med Univers på vers feat. Mathias Heise.
Dernæst er der Bossa Nova med Stan efterfulgt af Louisiana Jazzband m. Daimi.

Søndag starter også med familiejazz med afrobeat-orkestret The KutiMangoes, der står for heftige grooves og ren, utæmmet energi og varme smukke ballader. Det var en stor succes sidste år, så de er tilbage!
Dernæst spiller en af Danmarks mest travle og anmelderroste jazzmusikere, nemlig guitaristen Jacob Fischer. 
’Jazz under åben himmel’ bliver rundet af med festligt humør og klassisk swingjazz, så man ikke kan sidde stille, når det gennemrutinerede orkester Bajazzerne går på scenen.

PROGRAM

Fredag 7. juli
Kl. 12.00

South Coast Stompers + special guest Marilyn T. Keller
Kl. 15.00
Jesper Thilo Quintet

Lørdag 8. juli
Kl. 11.00 - Familiejazz 

Univers på vers feat. Mathias Heise
Kl. 13.00
Stan
Kl. 16.00
Louisiana Jazzband m. Daimi

Søndag 9. juli
Kl. 11.00 - Familiejazz 

The KutiMangoes
Kl. 13.00
Jacob Fischer Trio feat. Mathias Heise
Kl. 16.00
Bajazzerne

Find også Viftens program på jazz.dk