viften.dk

Koncerter, Biograf, Teater, Comedy

Rødovre Rådhusplads
Rødovre Parkvej 130
2610 Rødovre
36 37 97 70

KONCERTKALENDER

Johnny Cash Road Show

Plakat for filmen Johnny Cash Road Show
lør. 22. september kl. 20:00



Vær med til en musikalsk hyldest af The Man in Black – Johnny Cash
Johnny Cash Roadshow står for en autentisk gengivelse af Cashs legendariske sange. Clive John har fået flere priser for sin hyldest til Cash og er nomineret til bedste countrysanger i England. Den slående lighed mellem Clive John og min far er forbløffende, siger Rosanne Cash, Johnny Cashs ældste datter.
I duetterne med June Carter og Johnny Cash har Amanda Stone rollen som June Carter. Amanda og Clive har den samme stærke kemi på scenen, som man også kunne opleve mellem June og Johnny Cash.
Koncerten indeholder materiale fra hele Cashs karriere med hits fra 1950’erne som Walk the Line og Folsom Prison Blues til de sidste indspilninger som Hurt fra 2002. Klassiske numre som A Boy Named Sue, Man in Black og Ring of Fire er naturligvis også med på aftenens sætliste.

Anmeldelser:

"Clive’s resemblance is uncanny" Rosanne Cash (First daughter of Johnny Cash)

"Clive captures my Grandfather JUST as he was" Caitlin Crowell (Granddaughter of Mr. Johnny Cash and Mrs. June Carter Cash)

"A voice better than the original" John Wheatcroft, York Mix

"Extraordinary concert" Daily Record and Sunday Mail

"What an amazing show, you could have sworn that Johnny Cash was there with you" ***** The Ironworks, Inverness


Numm. pladser

Mathilde Falch

Plakat for filmen Mathilde Falch
fre. 28. september kl. 20:30

Mathilde Falch har i oktober 2017 udgivet sit 4. album ’Som Børn På Ny’- et mørktonet og dristigt rockalbum, der indeholder sange om smerte, kærlighed og håb.

Det er indspillet med Mathildes faste band, der også er med hende på landevejene: Adam Winberg (trommer), Morten Puper (keyboards), Jeppe Skovbakke (bas), Christian Ki(guitar) og Charlotte Schultz (kor). Med i studiet har hun en kærlighed, der er større til rock end til pop, og hun er stadig en sjælden fugl i sin generation. ’Som Børn På Ny’ har Mathilde Falch skrevet til og om de børn der af den ene eller anden årsag er nødsaget til at blive voksne for hurtigt. Tvunget til at tage for stort et ansvar og gå glip af barndommens ro. Med et håb om at disse børn senere i livet kan finde ind til barndommen i sig selv.
Hurtigt fik ’Som Børn På Ny’ 5***** flotte stjerne af GFrock, som bl.a. skriver:
”Det lyder som om Falch har fundet vejen, og processen har kastet en af de stær-keste dansksprogede udgivelser jeg har hørt i år af sig.”
… ”Falch virker hudløs ærlig, uden at blive decideret selvudleverende, gennem pladens 10 numre. Her er hverken en romantiseret flirt med mørket, eller det totale forfald, ej heller en blåøjet happy end og et jubeloptimistisk håb for fremtiden. Men der ER håb, selvom alle dæmoner ikke med garanti er fordrevet for evigt – og det virker lysere på den anden side, hvis man holder ved.”
… Og GFrock afslutter:
… ”Teksterne er sunget med en cool, stedvis stoisk, ro af Falch. Jo, hun synger, men det er med en tillagt monoton klang og ro, som alle måske ikke vil finde lige fængslen-de, men som gik rent ind her. Det lyder både sejt og sårbart, skrøbeligt og stærkt når Falch får renset ud, på en måde hvor stemmen og teksterne får skabt noget der lyder meget ægte.”

Mathilde har i gennem de senere år opbygget en stadig større fanskare, og været på flere større turnéer med sit band, som duo og soloartist.
Samtidig har Mathilde Falch også været ambassadør for Landsforeningen Sind siden februar 2015.
Mathilde Falchs forrige album, “Alle Taler”, blev i samme uge som udgivelsen udnævnt til “Ugens Album” på P4 og begge hendes singler fra albummet blev også? playlistet på P4.

BT **** (4 stjerner) skriver om sangen ’Det Jeg Allerede Har’: ”Denne kærlighedssang er en femstjernet kærlighedssang” og fortsætter: "Ligesom Lou Reed har hun i den grad ordene i sin magt. Og endnu mere vigtigt, ligesom Lou er Mathilde kompromisløs helt ind til benet og i ordets allerbedste forstand."

ShoutOutMusic ***** (5 stjerner): "Mathilde er helt sin egen".



Stående koncert

Hit med 80'erne

Plakat for filmen Hit med 80'erne
fre. 5. oktober kl. 20:30

Sidste år var jubilæumsår for Danmarks mest populære 80’er-orkester. 25 år på landevejen blev fejret på behørig vis – og publikum var i den grad med på løjerne. Jubilæums-turneen betød udsolgte koncerter på en række spillesteder rundt omkring i hele Danmark.

Nu er 25 blevet til 26. Og succesen fortsætter. Hit med 80’erne er klar til endnu en tur rundt i landet med sangene fra det, der bliver kaldt danskrockens guldalder. Numrene fra Schlüters og Elkjærs årti er mere populære end nogensinde før, her 30 år efter.

Det var dengang, der blev solgt plader – ja, det hed det dengang – i hundredtusindvis. Altså pr. album. Dengang orkestrene på hitlisternes øverste pladser hed Tøsedrengene, Dodo & The Dodo’s, Rocazino, RayDeeOhh, TV2, News – fortsæt selv listen. Dengang Ecco-sko og pastelfarvede habitjakker var det, der vel i dag ville blive kaldt mega nice.

Og dengang der ikke var fejet noget ind under gulvtæppet. Men det var der så vist alligevel, viste det sig…
Til sidst faldt Berlinmuren, fodboldlandsholdet falmede, og hjemme i stuen kom CD-afspilleren til. De danske 80’er-ikoner blev afløst af andre på toppen af poppen.

Så er det godt, at Hit med 80’erne tager dig med tilbage. Orkestret spiller alle de sange, der betød så meget for så mange. Dengang. Og stadig gør det i dag. Og sender samtidig en stor, respektfuld tak til de danske 80’er-stjerner og deres sange, som gør det hele muligt.

Stående koncert.
Undgå kø. Kom i god tid!

Jens Unmack - Solo

Plakat for filmen Jens Unmack - Solo
lør. 6. oktober kl. 20:00

UNMACK - RISIKO HELT ALENE

For første gang nogensinde tager Jens Unmack afsted helt alene. Med numre fra det store Love Shop-katalog og fra hans solo-albums. Med plads til at grave dybere i teksterne og historierne bag.
Sangene som de nok først opstod; fra Jens Unmacks mund akkompagneret af hans guitar alene.

Unmack begyndte karrieren i Viborg-punkbandet Næste Uges TV, men er naturligvis bedst kendt som sanger og sangskriver i gruppen Love Shop, der debuterede i 1990 med nyklassikeren ‘En nat bliver sommer’ og siden blev et meget populært band, både før og efter den pause bandet holdt fra 2004 til 2009. Jens Unmack udgav senest med Love Shop i foråret 2017 albummet Risiko, som konsoliderede bandets position på kvalitetstoppen af dansk rock og udløste 5-6 stjernede anmeldelser, samt udsolgte koncerter i DR’s Koncerthus og Musikhuset i Aarhus.

I 2004 indsang Unmack nummeret “Minder” til Leonard Cohen-albummet På Danske Læber. Unmacks egentlige debut som solist fulgte året efter med albummet Vejen Hjem Fra Rocknroll, der udkom året efter. I 2007 udgav han soloalbum nummer to; Aftenland Express og i 2009 udkom tredje
soloalbum, Dagene Løber Som Heste, hvor strygerne fra Prags Philharmoniske Orkester medvirker.

Og nu turnerer han for første gang nogensinde rundt i landet uden musikere bag sig. Det kan kun blive mindeværdigt at opleve Unmack og hans altid vedkommende ord, ofte kaldt nogle af de bedste i moderne dansk musik, leveret helt uden distanceblænderi, tæt på, intimt og direkte.

Numm. pladser

Niels Skousen & Band

Plakat for filmen Niels Skousen & Band
fre. 12. oktober kl. 20:00

Personlig, skarp og poetisk rock

Niels Skousen udgav nogle af sine vigtigste sangtekster i en spændende bogform i efteråret 2017.

Nu har han samlet sig et band, som øser ud af spilleglæde og får sangeren og sangskriveren, født 1944, til at præstere ypperligt!

Line-up live er:
Niels Skousen, voc, mundharpe, guitar
Kristoffer Munck Mortensen, gui, voc
Mads Brinch Nielsen, gui, keys
Bjørn Heebøll, trommer
Anders Mathiasen, bas, gui, voc

Legenden udgav i november 2016 sit 5. album siden comebacket 'Dobbeltsyn' i 2002.

Albummet hedder 'Hvem er du som kommer imod mig' og det har allerede høstet flere 5-stjernede anmeldelser i landsdækkende medier. Musikalsk set er det en moderne og modig musik, som lægger sig i forlængelse af den seneste og anmelderroste 'Smil eller dø'. Udover produceren Nikolaj Nørlund og co-producer Mads Brinch Nielsen optræder Fredrik Lundin på sax og fløjte, og der er indtagende korbidrag fra Stine Grøn og Eva-Louise Rønnevig. Keyboard-virtuos Adi Zukanovic er også med til at skabe det brede filmiske soundtrack, som iscenesætter Niels Skousens fortællinger på 'Hvem er du som kommer imod mig'.

I et på en gang intimt, moderne og ikke mindst unikt lydunivers fortæller Skousen de historier og betragtninger, der kendetegner ham og har gjort det siden begyndelsen med Skousen & Ingemann. Hans smukke sprog, rørende historier og bidske kommentarer gør ham helt uundværlig på den danske musikscene, for den slags erfaring og nærvær kommer ikke gratis, og derfor rækker hans publikum også ud over flere generationer.

Niels Skousen begyndte karrieren med Skousen & Ingemann i 60'erne og 70'erne, hvor de blandt andet begik hovedværket 'Herfra Hvor Vi Står'.

Numm. pladser.

Scandinavian Pink Floyd Project // Wish You Were Here '18

Plakat for filmen Scandinavian Pink Floyd Project // Wish You Were Here '18
fre. 26. oktober kl. 20:00

Pink Floyd Project genopfører legendariske "Wish You Were Here" i sin fulde længde. Bandet præsenterer sit dugfriske bud på hvordan netop dette album skal lyde i 2018 med visuals, lysshow ogkvadrofonisk lyd. Pink Floyd Project stiller med 10 musikere på scenen oget håndplukket arsenal af gamle og nye instrumenter. Det vil også være muligt at opleve andre uundgåelige hits ogsjældenheder fra bagkataloget. Alt sammen serveret i en lyd og lysmæssig totaloplevelse som bandet er blevet kendt for gennem de seneste 15 år på landevejene i ind- og udland. "Wish You Were Here" udkom på vinyl i 1975 og ligger således midt i Pink Floyds guldalder. Udover at rumme toaf bandets største hits, byder albummet også på unikke instrumentale passager der er absolut definerende for Pink Floyds sound. WYWH er måske Pink Floyds mest stemningsfulde værk til dato, oget album mange vil hylde som deres absolutte no1.

Stående koncert

Rocazino - "Vi går aldrig hjem"

Plakat for filmen Rocazino - "Vi går aldrig hjem"
fre. 2. november kl. 20:00

Rocazino tager på tur i 2018 med en stribe eksklusive koncerter.

ROCAZINO har siden 2015 kun spillet enkelte koncerter og holdt sig væk fra landevejen. Men det er slut nu: Nu har det populære 80´er orkester, med Ulla Cold og Jesper Winge Leisner i spidsen, nemlig besluttet sig for at tage på tur igen i 2018. ROCAZINO tager rundt i landet fra starten af maj og frem til september. De spiller omkring 20 eksklusive koncerter, hvor vi kan garantere, at publikum vil få en fest og kunne synge med fra start til slut.



Stående koncert

Safri Duo - Episode I+II Tour

Plakat for filmen Safri Duo - Episode I+II Tour
lør. 10. november kl. 20:00

En koncert med historien om Safri Duo, fra Bach til Rave-party.

Til efteråret kan man opleve Safri Duo på en måde som publikum aldrig har haft mulighed før. En koncert hvor Morten og Uffe også fortæller historien om Safri Duo, en af Danmarks største musikeksportsucceser nogensinde.
Safri Duo er et af de få bands (hvis ikke det eneste) i verden der har haft en lige stor succes på både den klassiske og rytmiske musikscene, det Safri Duo selv definerer som deres henholdsvis Episode I og Episode II. Siden 1988 er det blevet til ca. 1.000 koncerter i de største klassiske koncertsale verden over og ca. 1.000 koncerter og TV-live-optrædener på popscenen – også i hele verden. Safri Duo har været jorden rundt adskillige gange, og musikken bærer selvfølgelig præg af de mange musikalske kulturer de er kommet tæt på.
I 2000 brød Safri Duo lydmuren med verdenshittet Played-A-Live, og andre hits fulgte med på albummet Episode II: Sambadagio, Baya-Baya og Sweet Freedom. Singlerne kom på ca. 40 millioner compilations, solgte 4,5 millioner eksemplarer og albummet med den hårdtslående duo gik som varmt brød i hele Europa, Sydamerika og i Asien med 1,5 millioner solgte cd’er. Som de første danskere modtog de MTV-Award og den prestigefulgte tyske Echo Award, blandt mange andre priser. Den dag i dag får Safri Duo’s musik mange dansegulve verden over til at gå amok. Den velkendte energifyldte Safri Duo musik, får sportsudøvere til at gennemføre deres maraton, skøjteløbere til at præstere deres yderste og forener både unge og gamle på dansegulvet til fødselsdage og bryllupper.
Med anekdoter og fortællinger får publikum mulighed for at høre om deres unikke historier og bedrifter. Og har man ikke hørt Safri Duo spille klassisk musik, får man muligheden her – og selvfølgelig EPISODE II for fuld blæs.
SAFRI DUO består af de konservatorieuddannede Uffe Savery og Morten FrIis. Safri er en sammensmeltning af efternavnene, for altid har Morten og Uffe fået at vide at de er som siamesiske tvillinger, og Safri har desuden både med musikalsk krydderi (safran) og en Safari at gøre. I dag helliger Morten sig livet som komponist, producer og musiker – nogen gange griber han også taktstokken som dirigent; Uffe er musikchef for symfoniorkestret Copenhagen Phil, det første symfoniorkester i verden der lavede de kendte flash-mobs på hovedbanegården og i metroen.

Numm. pladser

Thorbjørn Risager & The Black Tornado

Plakat for filmen Thorbjørn Risager & The Black Tornado
tor. 15. november kl. 20:00

“Så er den dér sgu’!”
Det var ordene fra sanger og guitarist Thorbjørn Risager, da han og The Black Tornado lod den sidste tone ringe ud efter indspilningen af bandets nye album med den – skulle det vise sig – såre præcise titel ”Change My Game”.

For den der ”var dér”, var ikke så meget det nye album, men lige præcis dét ”Change My Game” repræsenterer. Nemlig vejen væk fra dén blå skygge, der altid har fulgt bandet, og hen til et sted hvor man ikke længere ”bare” kan rubricere dette foretagende som blues.

”Jamen, jeg elsker blues, og det er også dér, vi kommer fra. Men vi har udviklet os meget, og nu ser jeg gerne, at det er skiltet med ”ROCK”, der lyser over os”, siger Thorbjørn Risager.

Det omtalte skilt blev allerede tændt, da bandets forrige studiealbum, den storswingende rock’n’roll skive, ”Too Many Roads”, udkom i 2014. Men lysstyrken i skiltet vil blive skruet yderligere op, når man lytter til ”Change My Game” og dét overflødighedshorn af rodfæstet rock, blødende blå ballader, storbysoul, roots, westcoast og. . . nå ja ”ROCK” i bred forstand, som det nye album har at byde på.

Line-up:
Thorbjørn Risager: Sang, guitar
Peter Skjerning: Guitar
Emil Balsgaard: Keyboards
Søren Bøjgaard: Bas
Martin Seidelin: Trommer
Hans Nybo: Tenorsax
Kasper Wagner: Saxofoner
Peter Kehl: Trompet

Numm. pladser.

Anne Linnet - Jeg er jo lige her - 30 år - Udsolgt!

Plakat for filmen Anne Linnet - Jeg er jo lige her - 30 år - Udsolgt!
fre. 16. november kl. 20:00

“Jeg Er Jo Lige Her” er titlen på Anne Linnets dundrende succesalbum fra 1988.
Det er i virkeligheden dét album, der satte en tyk streg under Annes superstjerne status herhjemme og var med til at definere Anne Linnets legendestatus på den rytmiske scene.
Albummet har solgt mere end 400.000 eksemplarer.

Det er nu 30 år siden, albummet blev udgivet og Anne har derfor valgt at fejre begivenheden, ved at spille udvalgte sommerkoncerter, og en større indendørs tour hen over vinteren 2018/2019.

“Jeg Er Jo Lige Her” er et helt og aldeles ikonisk album, der indeholder en stor del af de sange, som efter tiden betegnes som Anne Linnet klassikere.
Sange som Tusinde Stykker, Tabt Mit hjerte og Forårsdag er alle at finde på. “Jeg Er Jo Lige Her”- albummet.

Sammen med sit band tager Anne publikum med på en uforglemmelig rejse til dengang man tabte sit hjerte på en forårsdag.

Michael Learns To Rock - Akustisk tour

Plakat for filmen Michael Learns To Rock - Akustisk tour
lør. 17. november kl. 20:00

Den 21. marts 2018 er det præcis 30 år siden MLTR mødtes for første gang i øvelokalet i Århus og dermed startede en fælles og uforudsigelig rejse ud i popmusikkens verden, hvor det eneste pejlemærke, og det som skulle føre bandet jorden rundt på utallige succesfulde turnéer, var bandmedlemmernes fælles kærlighed til musikken.

MLTR har i deres usædvanligt lange karriere toppet hitlisterne i mere end 15 lande og solgt millioner af albums og singler, først og fremmest i Skandinavien og Asien. Som ganske få andre danske bands har MLTR formået at bevare sammenholdet og energien til at fortsætte med at udgive ny musik og spille koncerter rundt om i verden.
For at levere et tydeligt bevis på bandets evne til fortsat at levere popmusik i verdensklasse, går MLTR i sommeren 2017 i studiet med en god håndfuld nyskrevne sange, skrevet af forsanger Jascha Richter,
og begynder indspilningen af hvad der vil blive bandets 9. studiealbum. MLTR forventer at kunne udgive albummet i første halvdel af 2018 som en gave til de mange fans verden rundt.
”Det vigtigste for os, og det som har holdt os sammen i alle årene er uden tvivl vores fans og alle som kommer til vores koncerter” lyder det fra bandet, som fortsætter ”….vi elsker stadig at spille musik,
og vil egentlig bare gerne spille så meget som muligt”, hvorfor der også planlægges bandets mest omfattende turné i Danmark i mere end 20 år. Den kommende Danmarksturné vil i 2018 bringe MLTR
rundt til alle dele af Danmark, hvor bandet vil levere en perlerække af de bedste sange fra deres lange karriere, og naturligvis også et par sange fra det kommende album.

Numm. pladser

URIAH HEEP + Special Guest THE ZOMBIES

Plakat for filmen URIAH HEEP + Special Guest THE ZOMBIES
tir. 20. november kl. 20:00

I efteråret 2018 vender de britiske hardrockpionerer URIAH HEEP endelig tilbage til Danmark. Som special guest er ingen andre end legendariske THE ZOMBIES med Rod Argent og Colin Blunstone.

URIAH HEEP betragtes som medstiftere af progressiv hardrock i begyndelsen af 70'erne.
I deres næsten 50 årige karriere har URIAH HEEP udgivet 25 studioalbums og talrige liveoptagelser og har solgt mere end 40 millioner albums til dato. Takket være utrættelige touraktiviteter har URIAH HEEP skabt en global fan base. Så de var også det første vestlige rockband, der spillede foran 180.000 mennesker i Moskva i 1987.

Den nuværende line-up af bandet består af bånd grundlægger Mick Box (lead guitar), Bernie Shaw (vokal), Phil Lanzon (kaeyboard), Dave Rimmer (bas) og Russell Gilbrook (trommer). Udover sange fra deres nye album vil vi kunne glæde os til hits som ”Lady in Black“, ”Look at yourself“, ”Gypsy“og „Easy Livin‘

The Zombies har lavet hits som ”She's not There” og ”Time of the Season”.
Deres album ”Odessey og Oracle” fra 1968 kom på Rolling Stone magazines liste over "The Best Plates of All Time". Så publikum kan se frem til 2 bristiske rockinstitutioner!

OBS: Dette er en siddende koncert ved tribune med numm. pladser.

Kørestolsplads er inkl. 1 gratis ledsager og sælges via Ticketmaster på tlf: 7015 6565.
Gyldigt ledsagerkort skal medbringes på aftenen.

Sveistrup & Band

Plakat for filmen Sveistrup & Band
lør. 24. november kl. 20:00

I 2016 udgav Jakob Sveistrup albummet ‘All In/All Out’. Albummet var en tilbagevenden til hans musikalske rødder, der har fæste i soul- og funkverdenen. ’All In/All Out’ blev flot modtaget og det har dermed banet vejen for en reetablering af Sveistrups kunstneriske profil. Væk er den lette pop, der er erstattet af soul og funk med en modenhed, kant og dybde og ikke mindst personlig lyd. Og sangerens vokal er skarp som altid... knivskarp.

SVEISTRUPs moderne soul krydret med funk, vil også præge det kommende album stærkt, der ser dagens lys i maj måned 2018! Den første single ”Break a Leg” allerede er releaset herfra.

Anmelderne har for nylig givet SVEISTRUP flotte ord med på vejen.

Fyns Stiftidendes Simon Staun skrev:
”Soultransformation: Sublime Sveistrup er som forvandlet Jakob Sveistrup anno 2005 og 2017 er to forskellige sangere. Glem alt om "Tænder på dig", pop i storcentre og melodigrandprix. Den fynske sanger er gået all in på soulen, har samlet et toptunet band og skrevet en række yderst personlige sange." ... "Han kan synge højt, lavt, dybt, varieret, sørgmodigt, sexet, soulet, poppet og rocket med den største selvfølgelighed.”

GAFFA skrev:
”Singlen ‘Accompany Me’ (2016) er suverænt. Dét er et pågående bluesnummer, hvori SVEISTRUP med fascinerende tyngde og troværdighed krænger sit indre ud, så det er til at forstå. Dét nummer er simpelthen et af de bedste bluesnumre, der er udgået fra Danmark i mange år!”



Stående koncert

Julie Berthelsen Julekoncert

Plakat for filmen Julie Berthelsen Julekoncert
lør. 8. december kl. 20:00

‘NORDSTJERNE’
Julie byder indenfor til en Julekoncert, hvor vi skal nyde julestemningen og varmen omkring julen fra Danmark, Grønland og resten af verden.

En intim og smuk vokalbaseret julekoncert, akkompagneret af hendes dejlige orkester samt hendes dygtige korsanger.

Julie vil synge julen ind med noget gammelt og velkendt, fortolket på en ny måde, samt med nogle mindre kendte, men særligt smukke julesange. Vi skal tættere på hinanden med varme personlige historier og en julerød tråd, som får os alle i den rette julestemning.

Julie har længe drømt om at lave denne julekoncert – og med hendes store erfaring i at skabe en stemningsfuld ramme omkring julen, så er tiden nu inde.

For Julie er julen og juletiden særlig betydningsfuld, da den står for hende, som der hvor næstekærlighed, hjertevarme, og samling i familien er i højsædet

Julen er det tidspunkt på året hvor vi alle sammen kan få lov til at puste lidt ud, kigge hinanden dybt i øjnene og minde hinanden om, hvor meget vi holder af hinanden og hvor godt vi har det.

Med denne Julekoncert vil Julie bidrage til, at julemåneden bliver i den ånd og at vi i julen husker disse ting.

Numm. pladser

Cohen - En hyldest koncert

Plakat for filmen Cohen - En hyldest koncert
lør. 19. januar 2019 kl. 20:00

Den 21. februar 2017 samlede en række af landets bedste solister og musikere sig om en hyldest til legendariske Leonard Cohen, der var død kort forinden.

Det blev en smuk aften, hvor alt virkelig gik op i en højere enhed – og efter utallige opfordringer har holdet nu besluttet at tage en mini-tour rundt i landet for at hylde den store Mester en sidste gang med en række respektfulde fortolkninger af hans smukkeste sange.

Ironisk nok var det hele tæt på at gå i vasken for mere end 50 år siden, hvor Cohen endelig debuterede som sanger. Hans mentor sangerinden Judy Collins havde netop indspillet hans sang Suzanne, og nu lokket Cohen til selv at synge den ved et velgørenhedsshow 22 februar 1967.

Den 34-årige debutant var imidlertid meget nervøs, og hans guitar stemte ikke, så efter første vers slog han af med ordene: ”I’m afraid I cannot do this”, hvorefter han forlod scenen. Men han vendte tilbage og gennemførte koncerten, og det blev starten på en halvtreds år lang karriere, der har givet os et væld af smukke, livskloge sange, som er elskede verden over.

Nu er Cohen selv borte, men vi har hans sange, og dem vil vi hylde med et hold af landets bedste sangere og musikere, der alle har et nært forhold til Cohens fantastiske bagkatalog

Vi garanterer en unik aften og en værdig og vital hyldest til Mesteren.

Solister:
Steen Jørgensen
Bjørn Fjæstad
Claus Hempler
Mike Andersen
Signe Svendsen
Sara Indrio

Bandet:
Palle Hjorth - Keyboards
Lars Skjærbæk – Guitar, kor
Mads Andersen – Trommer
Troels Skjærbæk – Bas, kor

Stående koncert

Sanne Salomonsen - Akustisk Live

Plakat for filmen Sanne Salomonsen - Akustisk Live
fre. 25. januar 2019 kl. 20:00

Da Sanne har valgt at sige ja tak til DR’s nye musikprogram “Live! - Danmarks nye live artist” er hun samtidig tvunget til at flytte den ellers planlagte akustiske turne til foråret 2018. Tv-programmet kommer til at tage hele Sanne’s opmærksomhed i efteråret, men heldigvis har landets koncertarrangører været forstående og Sanne glæder sig over at kunne gennemføre turnéen i foråret 2019.

Dette betyder, at koncerten i Viften lørdag den 3. november i år bliver flyttet til lørdag den 25. januar 2019.
Har du købt billet til koncerten den 3. november 2018, kan du enten benytte den til koncerten i januar 2019 eller få den refunderet indtil den 3. november.
Kontakt ticketmasters kunderservice på 70 15 65 65 eller Viftens fysiske billetsalg.


SANNE SALOMONSEN - Akustisk Live 2019

I 2017 spillede Sanne Salomonsen blandt andet Smuk Fest foran et hav af mennesker, og samme år udgav hun albummet Baby Blue. I år er hun på alles læber med tv-optræden hver fredag, primetime, i et program som mange har omdøbt til "Sanne-Factor".

Sanne har altid selv haft masser af "Body & Power" siden sine unge år. Med Anne Linnet Band, Sneakers og ikke mindst sin solokarriere, har hun været tro mod den hun var, både som person og som populær sangerinde.

I efteråret 2017 turnerer hun med et akustisk band og hendes store katalog af hits og helt unikke ballader. Da Sanne sidst turnerede akustisk i 2014 anmeldte BT med 5 stjerner og gav bl.a. følgende ord med på vejen: "Sanne emmer af levet liv, stolthed. Det klæder de skrammede sange om uprøvede muligheder, savn og kærlighed, der har passeret sidste holdbarhedsdato, at blive spillet nøgent. Sanne blev akkompagneret mere eller mindre nedbarberet og minimalistisk med luft og plads til sangene og sangerinden - og til følelsen."

Numm. pladser