
ELECTRICITYCPH #1: SUICIDE COMMANDO / TINY MAGNETIC PETS / EMMON
LØRDAG • 28. OKTOBER • 19:30
OBS! NY DATO…
ElectriCityCPH #1 feat. Suicide Commando & Tiny Magnetic Pets lørdag d. 6. Maj 2023 i Kulturhuset Viften, udsættes til lørdag d. 28.oktober samme sted…
Til gengæld sætter vi nu den svenske EBM-dronning Emmon på plakaten så du får hele tre acts til samme pris (300 + gebyr) – i sandhed en synthfestival der vil noget!
- - - - - - -
Det belgiske electro/industrial act Suicide Commando – frontet af den karismatiske Johan van Roy – kommer til Danmark og denne gang får han selskab af det irske New Wave/electropop ensemble Tiny Magnetic Pets. Suicide Commando har tidligere optrådt i Danmark, senest i København tilbage i 2018, og Tiny Magnetic Pets optrådte som support for Midge Ure i december 2019 på både Train i Aarhus og i Amager Bio. Johan van Roy har siden 1994 udsendt intet mindre end ti albums under Suicide Commando navnet – det seneste ”Goddestruktor” udkom her i slut juli 2022. Stilen var fra start i den samme industrialgenre som hans landsmænd i Front 242 og internationale navne så som Deutsch Amerikanisches Freundschaft (DAF), Nitzer Ebb, Skinny Puppy, Numb, Moskwa TV og Frontline Assembly frembragte – for blot at nævne nogle få. Tiny Magnetic Pets er en electropoptrio fra Dublin, Irland og de har udsendt 4 albums og en pæn række EP’er samt samarbejdet med megastjerner så som Vince Clarke (Depeche Mode, Yazoo, The Assembly & Erasure), Wolfgang Flür (Kraftwerk) og Rusty Egan (Visage) omkring deres musik.
ElectriCityCPH #1 er den første af forhåbentlig flere koncerter indenfor den mere specialiserede elektroniske musik, hvor vi vil forsøge at præsentere danske synth, industrial & electro fans for stærke navne fra de internationale scener. Disse bliver krydret med danske og/eller internationale navne fra både den etablerede scene og det stærke vækstlag lige neden under.
Både Tiny Magnetic Pets og Suicide Commando har i øvrigt sluppet ny musik ud til masserne i løbet af 2021 og 2022, så vi kan garantere en aften med fuld smæk på synthesizer-maskinparken når Spillestedet Viften lægger lokaler til den første ElectriCityCPH event lørdag d. 6. maj 2023 kl. 19:30. Det bliver nogle intense timer i godt elektronisk selskab med ligesindede synth-heads…enjoy!
Stående koncert.
Undgå kø - kom i god tid!
Kørestolspladser sælges via Ticketmaster Servicecenter på tlf: 38481633
Arrangør: SHB CPH ApS