RASMUS BJERG
Musikalsk one-man show: Om et menneske eller noget der ligner

FREDAG • 19. APRIL • 20:00

Man siger jo så meget… Ude i byen hører man mange ting; at Rasmus Bjerg synger fremragende, han er sjov og dygtig, nogen mener sågar, at han måske kan spille på et instrument. Alle disse udsagn vil blive sat på prøve, når Rasmus til foråret 2024 går på scenen i et nyt musikalsk one man show, hvor han vil tage publikum gennem sit liv som søn, ægtemand, far, entertainer, musiker, skuespiller og ikke mindst bare som menneske. Alt sammen kogt ned til titlen: Et menneske eller noget, der ligner.
Det bliver helt sikkert sjovt, det bliver også alvorligt og måske endda rørende… og så vil musikken også fylde meget, når han med sine to fantastiske musikere Jan Kaspersen og Nicholas Findsen synger og spiller nogle selvkomponerede sange.

Så nyd en aften med Rasmus Bjerg i front i One Man Show - Et menneske eller noget, der ligner.