
SOUVENIRS
SØNDAG • 7. APRIL • 15:00 • SAL 2
Med en perlerække af kendte ørehængere som “I Et Sommerhus,” “Jeg Troed’ Du Var Hos Mikael” og “Jeg Hader Susanne” lader Den Dynamiske Duo champagnepropperne springe og lægger op til en aften med ekstra meget fart på. Souvenirs spiller selvfølgelig også andre festlige sange fra deres til dato ti albums. Den nyeste; Tangopartner udkom i foråret 2016.
Ørehårene rejser sig, når Sofie Bonde synger. Men også når hun med pokerfjæs snakker om helbredende dyr, aquaplaning og spansk poesi. Tingene tager sig anderledes ud fra en kvindes synspunkt, end vi er vant til at høre om dem. Og med Nils Torps ligeledes ret overraskende guitarspil og Klaus Pindstrups virtuose violin tager musikken konstant nye drejninger.
Det bliver en aften med højt humør og højt til loftet.
Denne koncert er med unummererede siddepladser.