Sommer, sol og ’Jazz under åben himmel’ for hele familien!
Lørdag den 1. juli er familiedag når Jazz Under åben himmel løber af stablen.
Vi starter med 2 dejlige koncerter for børn. 
Efterfølgende er der hyggelig traditionel jazz og dagen rundes af med salsaundervisning og salsakoncert. Denne lørdag har vi også opstillet en stor hoppeborg til børnene.


Søndag er fokus på traditionel- og swingjazz med populære og velkendte navne.

LØRDAG 1. JULI

11:00

CASPER MIKKELSENS
DEJLIGE JAZZBAND

En FanJAZZtisk Trommerejse - For børn

 

13:00

MEK PEK ӁH ABE TRIO"

De populære børnesange fra Åh Abe

 

15:00

SØLUNDS HOTLINE

Nyt band med bl.a. Ole ”Fessor” Lindgreen

 

19:00

SALSA UNDERVISNING

 

20:00

SALSA LA VISTA

Cubanske rytmer, fest og dans!

SØNDAG 2. JULI

11:00

DAIMI & LOUISIANA JAZZBAND

Glad og swingende, dansevenlig jazz

 

13:30

BAJAZZERNE

Hot jazz, blues og ballader

 

16:00

JESPER THILO QUINTET

”Mr. Mainstream” i dansk jazz!

CASPER MIKKELSENS DEJLIGE JAZZBAND
Junglejazz, swingmusik og trommene fortællinger er for både børn og deres voksne.
En FanJAZZtisk Trommerejse er en musikalsk mættet koncert, der fortæller trommernes og jazzmusikkens historie fra Afrikas savanne til New Yorks asfaltjungle. For hvor kommer trommerne egentlig fra? Og hvordan blev de til et trommesæt? Må man slå på trommer i en biograf, og hvad har det med jazz at gøre? – og mange flere spørgsmål… Koncerten byder på et overflødighedshorn af musik lige fra jungle(real)bogen og bedrøvet blues til hæsblæsende swingmusik. Casper Mikkelsen Dejlige Jazzband leverer det hele med et glimt i øjet, imponerende håndværk og medrivende entusiasme. Så afgjort jazz i børnehøjde!

 

MEK PEK ӁH ABE TRIO"
Junglejazz, swingmusik og trommene fortællinger er for både børn og deres voksne.
En FanJAZZtisk Trommerejse er en musikalsk mættet koncert, der fortæller trommernes og jazzmusikkens historie fra Afrikas savanne til New Yorks asfaltjungle. For hvor kommer trommerne egentlig fra? Og hvordan blev de til et trommesæt? Må man slå på trommer i en biograf, og hvad har det med jazz at gøre? – og mange flere spørgsmål… Koncerten byder på et overflødighedshorn af musik lige fra jungle(real)bogen og bedrøvet blues til hæsblæsende swingmusik. Casper Mikkelsen Dejlige Jazzband leverer det hele med et glimt i øjet, imponerende håndværk og medrivende entusiasme. Så afgjort jazz i børnehøjde!

 

SØLUNDS HOTLINE
Et nyt band med de rigtig gode ”gamle” og et frisk pust. I efteråret 2021 samlede Jens Sølund et nyt band med musikere, han holder af, og som er perfekte til den musik, han ønsker at spille: Et bredt repertoire, en helt personlig sound med rødderne dybt plantet i den ældre jazz og blues, men også med afstikkere til andre inspirationskilder og egne numre. Besætningen er Ole ”Fessor” Lindgreen (basun), Søren Høst (saxofon), Hans Knudsen (piano og vokal), Ronald Andersen (guitar), Thorkild Møller (trommer) og Jens Sølund (bas) - En usædvanlig besætning med basun og saxofon i front og fire mand i rytmegruppen ”Fessor”, Thorkild Møller og Jens Sølund har siden starten af 60erne hørt til eliten af danske jazzmusikere, og de har været forbilleder for mange. De er med på et hav af indspilninger, også med amerikanske jazzkoryfæer.

 

SALSA UNDERVISNING
Før koncerten med Salsa La Vista afholder vi i samarbejde med Rødovre Dansevenner undervisning i salsa. Så kom til en uforpligtende danselektion og mærk den latinamerikanske danseglæde når den professionelle cubanske danser Reinier Leme Castillo lærer fra sig.

 

SALSA LA VISTA
Salsa La Vistas garvede musikere får salsarytmerne til at gribe alle, der er til stede. Bandet spiller en blanding af nye og gamle salsanumre af blandt andre Celia Cruz, Oscar de Leon, Adalberto, Issac Delgado, Juan Luis Guerra og Haila. Bag Danmarks eneste kvindelige salsaband Salsa La Vista finder man musikere med hjerter, der banker for de cubanske rytmer.

DAIMI & LOUISIANA JAZZBAND
Daimi er ’verdenskendt’ i Danmark, hendes musikalitet og charme borger for en dejlig oplevelse hver gang hun er på scenen. Hun har spillet revy med de største og er en velrenommeret skuespiller. At hun også synger jazz er måske knap så kendt. Men hun har sunget jazz i mange år og gør det med en rytmisk fornemmelse som placerer hende blandt de allerbedste. En jazzsangerinde af nordisk karakter og alligevel helt sin egen.
I samarbejdet med Louisiana Jazzband kommer hendes kvaliteter allerbedst til udfoldelse.
Louisiana Jazzband står for alt, hvad der er godt indenfor den traditionelle genre. Glad og swingende, dansevenlig jazz stærkt inspireret af de store gamle mestre, Duke Ellington, Count Basie og Louis Armstrong.

 

BAJAZZERNE
Bajazzerne anno 2023 er efterhånden blevet den traditionelle jazz’ svar på The Rolling Stones: Der er 3 mand tilbage af de oprindelige musikere, som skabte orkesteret tilbage fra 80/90-erne, Per Jensen – Niels Mansa – Jens Kofod, og de 3 har med hjælp fra dygtige musikalske venner indtil nu opretholdt sound og repertoire næsten, som det var tidligere. Det er stadig Armstrong musikken, som er stilprægende med forskellige populære afstikkere til siderne. Tidens tand – alder, fysik og markedet i almindelighed – har gjort det let at sætte farten ned, men BAJAZZERNE ønsker stadig at bortdrive nagende mismod og indeklemt forstemthed med det, de kalder underholdningsjazz/social musik. BAJAZZERNE har spillet i by og på land, indland og udland og også fine steder, men det er koncerten i Viften, som de sidste år har været den, som gav året farve og hvor de mødes med vennerne, som stadig er i live.

 

JESPER THILO QUINTET
Jesper Thilo er ”Mr. Mainstream” i dansk jazz med et saxofonspil, der har dybe rødder i den amerikanske swing og bebop. Disse traditioner har Thilo tilegnet sig med en sådan indlevelse og et sådant håndelag, at han suverænt er en af de mest fremtrædende europæiske tenorsaxofonister i mainstreamjazzen. Jesper Thilo mestrer flere typer rørbladsinstrumenter samt trompet, men han er især kendt og elsket for sit spil på tenorsaxofon. Her trækker han på én gang på Coleman Hawkins´ robuste, saftige swing og Ben Websters varme og melodiske lyrik, som han på overbevisende måde har formet til sit eget udtryk.