BRIAN MØRK
iSeeYou – og du kan ikke gemme dig
TORSDAG • 3. DECEMBER • 19:00
“iSeeYou” er Brian Mørks nye standup-show – en elegant brutal, intelligent og herligt ubarmhjertig tur ind i alt det, vi normalt prøver at skjule bag høflighed, vaner og selvbedrag.
Det er Mørk, når han retter sit spotlys mod helt almindelige mennesker og deres helt banale absurditeter, ritualer og små selvmodsigelser. Ingen kan undslippe og ingen får lov at gemme
sig. Showet er hurtigt, intelligent og overraskende, men stadig til at gå til for både nye og garvede fans. Publikum kan forvente skarpe pointer, chokerende sandheder, og grin der både letter og niver lidt.
”iSeeYou” lover:
– Humor, der rammer dig lige i selvfedheden.
– Mørk i sin reneste mørke form.
– Et publikum, der bliver set langt mere end de er vant til.
INTERVIEW
“Hvis vi ikke kan grine af os selv, bliver vi reduceret til folk, der kun griner ad andre.”
Brian Mørk er tilbage med sit nye show ”iSeeYou”, og titlen er ikke pynt, for det bliver svært at
gemme sig. Publikum mødes af hans skarpe blik, der ikke efterlader et eneste lille menneskeligt
selvmål eller absurditet i fred.
“Det her handler ikke bare om jokes,” siger Mørk. “Det handler om at få folk til at trække vejret
igen, slappe lidt af med egoet og ikke tage sig selv alt for alvorligt. Vi lever i en tid, hvor
selvhøjtideligheden trives, og hvor vi hele tiden vogter på hinanden. Humor er en af de sidste
frie udluftningskanaler.”
“Jeg udstiller jer,” forklarer han. “Ikke for at hænge personer ud, men for at hænge mennesker
ud. Det handler om at skabe et øjeblik, hvor vi kan grine af vores egen uduelige og dumme
menneskelighed. Fordi, lad os være ærlige, vi er allesammen tåbelige fjolser en gang imellem.”
Selvironien er omdrejningspunktet.
“Hvis vi ikke kan grine af os selv, men stadig gerne griner ad andre, så føler vi os vigtigere end
dem. Og så bliver livet surt og moraliserende,” siger Mørk, og fortsætter: “Det bliver ikke kønt,
men det bliver sjovt. Og måske gør det en lille smule ondt. Men vi kan ikke forlange at blive
mere menneskelige uden at acceptere et par slag i mellemgulvet undervejs.”
For Mørk er standup ikke bare underholdning, det er et nødvendigt frirum i en tid, hvor alvoren
fylder for meget, og ironi alt for lidt. “Vi skal mindes om, at perfektion er både urealistisk og
røvkedelig,” siger han. “Humor er ikke flugt. Det er en måde at overleve sig selv, hinanden og
hele verden på.”
Med ”iSeeYou” får publikum ikke bare en comedy-aften. De får en oplevelse, der skræller
overfladen af vores små sociale spil, synliggør de vaner og selvbedrag vi alle går rundt med, og
minder os om, hvor absurd og vidunderligt menneskelivet faktisk er.
Nummererede pladser