Oplev Clearwater Creedence Revival live i Viften!

CLEARWATER CREEDENCE REVIVAL [UK]

LØRDAG • 31. OKTOBER 2026 • 20:00

Clearwater Creedence Revival – Udsolgt to gange i Viften – nu tilbage for tredje gang!

Efter to fuldstændig udsolgte koncerter i Viften i 2024 og 2025, vender Clearwater Creedence Revival tilbage i 2026 – klar til at gentage succesen! Hvis du vil sikre dig billetter denne gang, gælder det om at være hurtig ved havelågen!

Det britiske All Star-tribute-band består af rutinerede rockmusikere, som hver især har spillet med nogle af rockens allerstørste navne – bl.a. The Animals, Thin Lizzy, The Sweet og mange flere. Bandet har i over 20 år begejstret publikum verden over med deres autentiske og energiske hyldest til Creedence Clearwater Revivals legendariske sangkatalog.

Glæd dig til en koncert fyldt med fællessang, nostalgi og uforfalsket spilleglæde, når hits som Proud Mary, Bad Moon Rising, Have You Ever Seen The Rain og Fortunate Son vækkes til live med nerve og kærlighed til originalerne.

Efter at have mistet kontakten til de danske scener for en periode, vendte Clearwater Creedence Revival i 2024 endelig tilbage – og både dén koncert og efterfølgeren i 2025 solgte lynhurtigt ud. Nu kommer de for tredje gang til Viften, og alt tyder på endnu en aften i selskab med et tændt publikum og udsolgte pladser.

Sæt kryds i kalenderen og skynd dig at sikre din billet – det her bliver en rockfest uden lige!

Nummererede siddepladser