
HEINO HANSEN'S FØRSTE AFSKEDSSHOW
Den prisvindende komiker Heino Hansen er tilbage med et nyt, ærligt og ambitiøst one-man show: Heino Hansen’s Første Afskedsshow.
Da Heino Hansen sidst turnerede landet rundt med det anmelderroste “Heino Hansen’s Første Comedy Show”, blev det en bragende succes. Showet sikrede ham blandt andet titlen som Årets Komiker ved ZULU Comedy Galla 2022 – en ære, der både overraskede og rørte ham dybt.
I sin takketale sagde Heino blandt andet:
“Jeg har lavet 141 shows på 10 måneder, og det har været en stor oplevelse. Men jeg vil også sige, at min hjerne er gået lidt i stykker efterfølgende...”
Publikum grinede – men bag joken gemte der sig måske en dybere sandhed. Efter 15 år i stand-up'ens tjeneste stod han der – stolt og taknemmelig – men også med en tvivl, som langsomt begyndte at melde sig.
Nu, i 2024, vender han tilbage med et nyt show – og en overraskelse. For bag kulissen har Heino i de seneste tre år båret rundt på en hemmelighed, som han nu endelig deler med sit publikum: Det her er hans første afskedsshow.
“Det bliver ikke gammel vin på nye flasker. Det bliver ikke engang vin. Hvis det sidste show var vin, så er det her champagne. Eller cava. Ja, cava – det smager faktisk bedre end champagne, hvis du spørger mig.”
Heino lover et show, der både er modigt, personligt og ikke mindst virkelig morsomt. Han sætter barren højt – og glæder sig til at møde sit publikum igen:
“Jeg er i gang med at udvikle et ambitiøst, lidt for ærligt – og virkelig sjovt show til jer. Jeg har savnet jer!”
Glæd dig til en aften i selskab med en af Danmarks mest folkekære komikere, når Heino Hansen indtager scenen med sit nye show – fyldt med varme, eftertænksomhed og masser af grin.
Fredag 2. maj 2025
kl. 18:00 + 20:30
Døre åbnes en halv time før show start
Pris: 330 kr. (inkl. billetgebyr på 30 kr.)
Nummererede siddepladser