Oplev Jan Elhøj live i Viften

JAN ELHØJ - SER MAN DET

ONSDAG • 12. NOVEMBER • 19:00

Jan Elhøj – Ser man det
🎭 Et skarpt, sjovt og særegent comedy-show om Danmark og danskerne

I 2025 er Jan Elhøj tilbage på scenen med sit nye one man-show Ser man det – et humoristisk blik på det land og de mennesker, vi er blevet. Eller tror, vi er.

Med sin skarpe iagttagelsesevne og sans for absurditeterne i hverdagens rutiner, guider Elhøj publikum gennem nutidens Danmark – og det, vi måske engang kaldte "gårsdagen". Der stilles spørgsmål som: Hvem er vi? Hvor vil vi hen? Og hvem tror vi egentlig lige, vi er? Svaret er måske ikke klart – men det bliver uden tvivl sjovt.

Efter år med farverige figurer, kultprogrammer og kreative koncepter er Jan Elhøj nu helt sig selv på scenen. Et skridt væk fra det teatralske – og direkte ind i comedyens kerne: den gode historie, det skæve blik og det befriende grin.

“Jeg glæder mig til at komme rundt i hele landet og overraske jeres lattermuskler med mit hverken første eller sidste one man show,” siger Jan Elhøj selv med vanlig underspillethed.

Kendt fra bl.a. Banjos Likørstue, Zulu Bingo, Dumt og Farligt, Bæltestedet og Nul Stjerner, har Elhøj gennem tre årtier formået at sætte en markant tone i dansk satire. Nu står han alene på scenen – klar til at levere comedy med nerve, charme og sit helt særlige blik på virkeligheden.

Nummerede siddepladser