Oplev Liam Stand-up Tour 2025 i Viften

LIAM STAND-UP TOUR 2025

LØRDAG • 25. OKTOBER • EKSTRA SHOW 18:00 • NÆSTEN UDSOLGT 20:30

Liam O’Connor – LIAM
🎤 Kendt musiker – ny komiker. Et ærligt, sjovt og overraskende stand-up debutshow

Liam O’Connor har i årevis fyldt koncertsale som musiker – men i 2025 går han på scenen uden beats, samples eller instrumenter. Kun med en mikrofon og sine tanker. Og dem er der mange af.

Med sit første stand-up show LIAM kaster han sig ud i comedy med samme energi, som han altid har lagt i musikken – nu bare helt uden rim. I stedet får publikum en skarp, personlig og morsom fortælling om livet som far til tre i midt-fyrrerne, en opvækst i Aarhus Vest, en musikkarriere på højtryk og en konstant flirt med kaos.

“Jeg elsker at snakke lort, men jeg er blevet træt af at rime,” siger Liam selv.
“Det her er ikke en koncert forklædt som stand-up – det er klassisk comedy, hvor man faktisk får lov at lære mig at kende.”

Debuten som komiker kom på open mics i 2023, og i 2024 var han opvarmer på hele BROS Arena Tour. Nu er han klar til at stå helt alene – med sit navn som titel, og et show, hvor privatlivet er på bordet som aldrig før.

Med selvironi, selverkendelse og et sjældent ærligt blik bag facaden leverer Liam et show, hvor man både griner og mærker mennesket bag myten. Det er råt, ægte og overraskende skarpt – også for dem, der troede, de vidste, hvem Liam var.



Nummererede pladser