SIGNE SVENDSEN
FREDAG • 9. OKTOBER • 20:00
Signe Svendsen på turné med nyt album og stærkt band
Efter flere års pause fra scenen med band, vender Signe Svendsen tilbage med sin stærkeste opstilling til dato – og med nye sange i bagagen. Turnéen, der løber i 2026, byder på en særlig kombination af elskede numre fra hendes bagkatalog og helt nyt materiale fra det kommende album "Alt Det Vi Gør For Ikke At Dø", som udkommer i januar.
De nye sange kredser om alt det, vi gør for at føle os levende – vores relationer, bekymringer og den menneskelige længsel midt i en urolig verden. Med sin særlige evne til at forene poesi og nærvær, inviterer Signe publikum med ind i sit dansksprogede univers, hvor det storladne og det intime mødes.
Det er fem år siden, Signe sidst stod på scenen med band. Med sig har hun denne gang et drømmehold af musikere: Lars Skjærbæk (guitar), Rasmus Valldorf (trommer), Kasper Staub fra Lowly (keys) og Marie Hageltorn Christiansen fra Katinka Band (kor, guitar og synth).
Glæd dig til en aften med både smukke melodier, stærke historier og uventet humor. Signe Svendsen formår som få at samle publikum om det, vi har til fælles: kærligheden, tvivlen og livets små og store øjeblikke.
Citat fra anmelderne om det seneste album 'Hvem Vil Ikke Elskes Igen' (2022):
“Den smukke titelsang lyder som et snigerhit” – Politiken ★★★★★
“Har ingen svage sange. Kun stærke og virkelig stærke” – Fyens Stiftstidende ★★★★★
“En stærk kandidat til årets dansksprogede album” – Nordjyske ★★★★★
Nummererede pladser