SOPHISTICATED LADIES
FT. CHRISTINA DAHL & KAARE MUNKHOLM

SØNDAG • 1. FEBRUAR • 15:00 • SAL 2

Koncert og reception: Sophisticated Ladies ft. Christina Dahl & Kaare Munkholm

Albumrelease: "Limelight" – en hyldest til Chaplins musik

Sophisticated Ladies er meget mere end en jazztrio – de er et musikalsk venskab, der har strakt sig over fire årtier. Sammen har de skabt en særlig lyd, der balancerer elegant mellem jazzens rødder og en legende, personlig tilgang til musikken.

Denne eftermiddag på Viften fejrer trioen udgivelsen af deres nye album “Limelight” – med en stemningsfuld koncert og reception.

Med sig har de den anerkendte saxofonist Christina Dahl og vibrafonist Kaare Munkholm til at fortolke en række sjældent hørte perler skrevet af Charlie Chaplin. Musikken er både poetisk, rørende og fuld af kant – ligesom Chaplins egen stemme for de oversete og udstødte.

Glæd dig til en eftermiddag fyldt med nærvær, nostalgi og musikalsk overskud – leveret med varme, humor og charme.

Unummererede pladser