Oplev VILMA live i Viften

VILMA

TORSDAG • 20. NOVEMBER • 20:00

VILMA – Sikkert Syg Af Følelser
🎶 Albumtour – efterår 2025

Med sin særlige blanding af poetisk pop, dyb følelsesmæssig ærlighed og en stemme, der både rører og løfter, har VILMA – alias Marie Vilsbøll – markeret sig som en af de mest interessante nye stemmer på den danske musikscene.

Efter det roste debutalbum Kærlighedserklæringer (2023), en perlerække af stærke singler og samarbejder med bl.a. Teitur Lassen og DR Pigekoret, er VILMA nu klar til at præsentere sit hidtil mest personlige og gennemarbejdede projekt: Sikkert Syg Af Følelser – et konceptalbum, der følger en følelsesmæssig og menneskelig udvikling over et årti.

”På det her album er jeg intens og føler sikkert alt for meget, men det er så rart at få lov til at være i – og det hjælper mig og gør mig glad.”

Albummet kredser om kærlighedens mange nuancer: om længslen, tvivlen, manipulationen, erkendelsen og – til sidst – håbet. Det er en rejse fra at blive holdt fast i usunde mønstre til at finde styrken til at vælge noget andet. Musikken er melankolsk og stærk, med tekster der rammer lige dér, hvor hjertet sidder.

VILMA har allerede gæstet store scener med bl.a. Sebastian, Soleima og Karl William – men denne tour er hendes egen. En musikalsk og emotionel aften med sange, der sætter ord på det, vi alle sammen mærker, men sjældent siger højt.